Dette er nr. 8 af i alt 12 online foredrag i 2024. Alle foredrag vil omhandle temaet “Livet i broen” = “antahkarana”.
Der vil være forskellige foredragsholdere, som bidrager.
Disse online foredrag vil blive afholdt den første tirsdag i hver måned igennem hele 2024 – et esoterisk samarbejde mellem Teosofisk Forening København, Den Gyldne Cirkel og Teosofisk Forening Aalborg.
Dette foredrag vil udforske, hvordan antahkarana-broen faciliterer den kreative udfoldelse af sjælsrigets potentiale i menneskeriget.
Vi vil diskutere, hvordan broen forbinder os med vores sjælens essens og inspirerer os til at udtrykke vores autentiske kreative gaver. Der vil være fokus på at forstå og styrke broens rolle i at manifestere sjælens kreative energi i vores liv og i verden omkring os.
Dette foredrag vil udforske, hvordan antahkarana-broen faciliterer den kreative udfoldelse af sjælsrigets potentiale i menneskeriget.
I dette foredrag vil vi beskæftige os med tre emner:
1. Jorden er ved at blive en hellig planet, og jordens antahkarana er i den forbindelse ved at blive bygget til sollogos, hvilket vækker og intensiverer processen for menneskeheden med at bygge bro til den åndelige verden og tage den 1. indvielse på kollektivt plan, som vil ske i løbet af vandbærerens tidsalder.
2. Kristus-væsenet er i samarbejde med syntesens avatar og Buddha ved at skabe en syntese på jorden og opbygge jordens tempel. Denne proces aktiverer gruppeprocesser og gruppeindvielser på hele jorden.
3. Den nye verdensreligion eksisterer allerede på mentalplanet, men er ved at blive aktualiseret gennem tværreligiøst samarbejde og ved at aktivere religionernes indre mysterier i de eksoteriske religioner. Der er ved at ske en syntese mellem det eksoteriske og esoteriske og mellem naturvidenskaberne og åndsvidenskaberne gennem syntesens avatar og Buddhas indstrømning.
Vi vil diskutere, hvordan broen forbinder os med vores sjæles essens og inspirerer os til at udtrykke vores autentiske kreative gaver. Der vil være fokus på at forstå og styrke broens rolle i at manifestere sjælens kreative energi i vores liv og i verden omkring os.
Flere og flere mennesker får i øjeblikket spontane opvågninger og tager 1. indvielse som konsekvens af den kraftige indstrømning fra sollogos, der stimulerer og vækker jordlogos kundalinikraft, som er medvirkende årsag til, at jordens antahkarana eller lysbro er i gang med at blive bygget.
Dette skaber også en unik mulighed for, at mange på indvielsesvejen kan tage 2. og 3. indvielse og derved skabe en mere bevidst kontakt til hierarkiet og shamballah og samarbejde med hierarkiet om at skabe den nye tidsalder på jorden. Dermed vil magtbalancen på jorden også skifte i takt med, at flere og flere indviede på 1. stråle træder i karakter og tager lederskab på jorden.
I takt med, at sjælsbevidstheden åbner sig i menneskeheden, vil flere og flere mennesker blive guidet fra de indre planer og fra den ashram, vejledere og indre sjælsgrupper, som de er forbundet med.
Når den bevidste og indre guidning bliver en reel virkelighed blandt flere mennesker, vil menneskeheden langsomt anerkende virkeligheden af sjælens og sjælsrigets eksistens og af, at menneskehedens sjæl er en levende realitet.
Denne bevidsthed vil åbne sig i takt med, at der sker en dybere forståelse af, at alle religiøse strømme, felter og retninger er underlagt den samme enhedsstrøm, som alle religioner og åndelige mestre og profeter gennem tiderne har arbejdet for og har tjent. Når vi begynder at anerkende lysarbejdere ned gennem den esoteriske og eksoteriske historie, der alle igennem forskellige traditioner og kulturer har rakt lysets og enhedens fakkel videre til menneskeheden, så vil forskellige traditioner begynde at mødes og forstå, at vi ikke skal bekæmpe hinanden længere, og derved vil fredens æra begynde at åbne sig, og fredens engel vil blive synlig på jorden.
Jo flere mennesker, der vælger et bevidst samarbejde med den åndelige verden, mærker og responderer på det indre kald, jo større er sandsynligheden for, at vi kan skabe en verden af samarbejde, kærlighed og fred i alle naturrigerne inden for en overskuelig fremtid. I takt med, at dette sker, vil sjælsrigets potentiale begynde at folde sig ud.
Menneskehedens fælles sjælspotentiale er Kristus-lyset i os alle. Når Kristus-lyset begynder at skinne klarere og klarere igennem vores lyslegemer, så vil antahkaranaen efterhånden blive en levende realitet i os alle. Kristus-lyset er den kollektive kærlighed, der bor i os alle. Det er menneskets næste udviklingspotentiale, hvor vi gennem Kristus åbner vores hjerter for den kraftige Kristus-indstrømning, som er ved at blive synlig på jorden. I første omgang bliver den synlig gennem menneskers lyslegemer, der begynder at stråle Kristus-lyset ud igennem deres auraer, jo mere vi overgiver os til menneskehedens gruppefelt og kobler os op på den kærlighedsenergi, som inkluderer hele jorden, alle kulturelle og religiøse traditioner, alle naturrigerne og alle menneskesjæle.
I takt med, at Kristus-lyset folder sig ud i hjertet vil Buddha og syntesens avatar arbejde for at integrere naturvidenskab og åndsvidenskab til en enhedsvidenskab og skabe en bro til forståelsen af bevidsthedens essens, der sammen med hjertets åbning vil bygge bro mellem vores mentallegeme og hjertet. På den måde vil den ny verdensreligion, som er uden dogmer eller præster, begynde at folde sig ud. Den nye verdensreligion er en levende religion med en levende og reel kontakt med den åndelige verden, hvor vi ikke længere har behov for at sætte den åndelige verden i firkantede rammer, men ræsonnere med den som en levende realitet, ligesom vi ræsonnerer med den fysiske natur og udveksler energier.
Marcus Risgaard Myhr er Religionshistoriker, ID-Psykoterapeut, esoterisk healer og astrolog. Underviste sidste år i den evige visdom på Den Gyldne Cirkels verdenstjeneruddannelse og udvikler af astroterapi.
Pris: 90/120 kr. for medlemmer/gæster.
Tilmelding og betaling: Billetsystemet der er angivet nedenfor bruges.
#antahkarana #lysbroen #lysarbejder
ID: 240806MMYfonTFK