Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

BEVIDST ÅNDEDRÆT – EN UDVIKLINGSVEJ FOR KROP, SIND OG ÅND, kursus ved Irrenne Peier, Randi Michaëlis og Hanne Thorhauge Jensen

25. oktober - 10:00 - 16:00

Nøglen til vores udvikling er ÅNDEDRÆTTET. Vi udforsker derfor åndedrættets mirakuløse virkning på krop og sind gennem effektive åndedrætsteknikker med rod i den oldpersiske tradition (bl.a. kendt som Mazdaznan).

 

Nu om dage har vi en stor indsigt i kroppens funktioner på det fysiske plan, og kan beskrive hvad f.eks. respiration er; hvordan og hvorfor vi trækker vejret. Dette baner vejen for en dybere forståelse af selve åndedrættet og åndingen, samt af det bevidste åndedræt.
For at forstå åndedrættets altgennemtrængende påvirkning og belivning af krop og sind, helbred og bevidsthed, gennemgår vi derfor først den grundlæggende anatomi og fysiologi. Lungernes kapacitet gennemgås, herunder uddybning af HVORFOR bestemte bevægelser/øvelser har en gavnlig effekt på bl.a. blodcirkulation, kirtelsystem, nervesystem, syretilstande, inflammationer, søvn, velvære og optimal sundhed.

Herefter vil vi lave forberedende øvelser til det dybere åndedræt, og derefter anvende de mere sublime øvelser for det bevidste åndedræt, bl.a. ’De Rytmiske Åndedrætsøvelser’, der har en udviklende effekt på vore sanser. Dette udvikler også vores bevidsthed og hvordan vi oplever verden, og kan endda have en opløsende effekt på gamle traumer og blokeringer.
I løbet af dagen vil vi også inddrage temaet Give lyd med åndedrættet, herunder den harmoniserende effekt dette har på organismen.
Dagen vil således byde på en variation af både teori og praksis af trygge, velgennemprøvede og virkningsfulde åndedræts- og kropsøvelser.

For at kunne få mest mulig ud af disse visdomsperler, er dagen tilrettelagt ud fra enkelhed, afspændthed og nærvær, så du OPLEVER åndedrættets mirakuløse virkning og magi – lige til at bruge i din hverdag!

”Vær bevidst om dit åndedræt, og dit åndedræt vil bevidstgøre dig”.

 Der kræves ingen forudgående færdigheder. Blot lyst til at trække vejret.

               Vel mødt!                  Løstsiddende tøj er en fordel.

 

 

Pris for hele kurset: 400/475 kr. for medlemmer/gæster.
I prisen indgår kaffe, the og lette traktementer. Frokosten sørger man selv for.

 

Bestil billet i god tid inden kurset!
BEMÆRK: Det er også muligt at betale ved indgangen,

Tilmelding og Betaling – klik på Find billetter:


 

Link til GuideBestil billet på Billetto

 

 

 Præsentation af undervisere

 

 

Irrenne Peier, kiropraktor, har siden 2006 undervist i bl.a. åndedrætsøvelser og øvelser for det endokrine kirtelsystem ud fra den oldpersiske tradition (oprindeligt fra Zarathrustra) ’Mazdaznan’. Mazdaznan er en udviklingslære, der bl.a. tager udgangspunkt i naturens egen rytme, den holistiske forståelse af den enkelte, at man tager ansvar for egen sundhed og velvære gennem sin levevis og tankegang (’Gode tanker – Gode ord – Gode handlinger’). Derfor indbefatter Mazdaznans anvisninger både råd om varieret vegetarisk kost, helsekure, åndedræt, udvikling af vore sanser, lette krops- og lyd/stemme øvelser til belivning af krop og sind. Kort og godt hvordan vi selv kan højne vores energi og vibrations niveau i hverdagen. Med taknemmelighed og respekt for alt levende.

 

 

 

 

 

 

Randi Michaëlis, uddannet Levnedsmiddel ingeniør, har i flere årtier arbejdet med og undervist i Mazdaznan sundheds- og visdomslære, åndedrætsøvelser, kirteløvelser, kostråd, ernæringslære mm. Instruerer i Cirkeldans/Sacred Dance

 

 

 

 

 

 

Hanne Thorhauge Jensen, sygeplejerske, har i årevis beskæftiget sig med sundhed i mange kategorier, kropsbevidsthed, healing, meditation, forskellige former for spirituel udvikling og åndedræts træning (Heart-Math f.eks.) men har først med Mazdaznan visdommen begejstret fundet en udviklingslære, der er gennemført holistisk (se ved Irrenne Peier) og har studeret og underviser i denne og deltager kontinuerligt i undervisning fra Tyskland. Er mangeårig medarbejder i Teosofisk Forening.

 

 

 

#meditation

ID: 251025HTHkfyTFK

Detaljer

  • Dato: 25. oktober
  • Tidspunkt:
    10:00 - 16:00
  • Begivenhed Kategori:

Sted