Ved tiden for fuldmåne åbner der sig en dør mellem den åndelige og fysiske verden. I en periode på fem intensive dage strømmer åndelige og astrologiske energier ind i menneskehedens bevidsthed fra kærlighedens og lysets riger. ”Fuldmånemeditation” beskriver udførligt disse energier, og hvorledes vi kontakter dem som led i en ny verdensomspændende meditationsaktivitet, der med tiden bliver den nye verdensreligions ceremonielle grundlag. Ved at udnytte de indstrømmende astrologiske energier kan vi forstærke evnen til at udfolde vores guddommelige natur og forvandle vores personlighed og det samfund, vi lever i. ”Fuldmånemeditation” er en guide i denne proces.
Vi er på vej ind i Vandbærerens tidsalder og står på tærsklen til en ny verdensreligion, hvor verdenslæreren, kaldet Kristus i Vest og Herren Maitreya i Øst, igen træder frem for offentligheden og underviser menneskeheden. Verdens enhed, reinkarnation, indvielsesvejen, Buddhas ædle ottefoldige vej og Kristi budskab om næstekærlighed bliver væsentlige elementer i den nye lære og forklares i denne bog. Den nye verdensreligion vil således bygge bro mellem det bedste i Østens og Vestens tænkning. Bogen uddyber også en lang række åndsvidenskabelige begreber, herunder Vandbærerens tidsalder, De syv stråler, Den indre verdensstyrelse, Discipelskab og Esoterisk astrologi.
128,00 kr.
13 på lager