3 dages Sommerkursus d. 30. juni, 1. juli og 2. juli, alle dage kl. 10-16
Hvordan kan Månens cyklus bruges til at dele livet op i kapitler? Hvordan kan den Månefase, du er født under, sige noget om, hvor du er i dit liv lige nu? Dé spørgsmål vil du få svar på under dette kursus.
De fleste kender nok følelsen af, at et kapitel i ens liv er ved at være slut, mens et nyt kapitel skal til at starte. Astrologiens verden rummer mange forskellige teknikker, der kan bruges til at se, hvornår disse livskapitler starter og slutter.
Micho Frost vil til dette kursus demonstrere, hvordan man kan bruge månens cyklus til at vise, hvornår nogle af disse livskapitler starter og slutter i ethvert menneskes liv. Micho Frost har udviklet denne teknik over flere år, og skriver pt. på en bog om emnet.
Du skal ikke kende til astrologi for at kunne følge med i dette kursus. Teknikken vil blive forklaret pædagogisk og fra bunden, så alle kan være med.
Du vil lære, hvordan du kan bruge teknikken i dit eget liv og få større indsigt i, hvordan alle menneskers liv følger en bestemt cyklus. Du vil dermed også få større forståelse af, hvorfor dit liv har udviklet sig, som det har.
Teknikken vil derefter blive demonstreret på både anonyme og kendte menneskers horoskoper. Og alle deltagere der har lyst, vil få gennemgået dele af deres livskapitler in plenum.
Du vil også lære, hvordan du kan bruge teknikken på andres horoskoper. Du vil få instruktion og øvelse i at interviewe andre, så du kan forstå og forklare, hvordan deres livskapitler har udviklet sig – og give en “forsigtig” forudsigelse af, hvad det næste kapitel byder på.
Vi vil derudover i fællesskab udvælge en kendt person, som vi vil afprøve teknikken på.
Kurset løber over 3 dage, hvor du vil lære forskellige aspekter af denne spændende teknik:
Dag 1 vil du lære grundteknikken at kende. Du vil bl.a. lære om, hvordan alle mennesker konstant er på “rejse” igennem de 12 stjernetegn. Og du vil finde ud af, hvilket tegn du selv er på “besøg” hos i denne tid. Vi udvælger sammen en kendt person, hvis horoskop vi vil gennemgå på dag 3.
Dag 2 vil du lære en udvidelse af teknikken, som bl.a. handler om, hvordan Sol- og Måneformørkelser kan bruges til at dele livet op i 12-års kapitler. Du vil lære at kombinere, hvad du har lært på dag 1 og dag 2.
Dag 3 vil du lære flere små nuancer i teknikken, og få masser af øvelse i at bruge den.
Til sidst vil vi afprøve teknikken på den kendte person, som vi valgte på dag 1.
Pris for 3 dage
I prisen indgår kaffe, the og lette traktementer. Frokosten sørger man selv for.
Early Bird pris indtil 15. juni: Medlemmer/gæster: 1.200/1400 kr.
Fra 16. juni: Medlemmer/gæster: 1.500/1700 kr.
Tilmelding og betaling: Se Billetter nederst under begivenheden.
Ved framelding tilbageholdes 100 kr. til administration.
Bemærk: Din plads er først reserveret, når beløbet er modtaget.
Micho Frost er uddannet i udviklings-astrologi og esoterisk astrologi v. Claus Houlberg på Astrologisk Akademi. Han er derudover uddannet hos de amerikanske astrologer Noel Tyl, Kathy Rose og Chris Brennan, og studerer pt. hos den hollandske astrolog Michael De Baker.
ID: 230630MFRkfyTFK