
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
JOMFRU MARIA – Englenes Dronning – foredrag v/ Pernille Povlsen

Den opstegne kvindelig mester Jomfru Maria kommer fra engleriget. Efter hendes inkarnation som Jesu moder, blev hun kronet til englenes dronning.
Jomfru Maria repræsenterer Guds feminine aspekt, den guddommelige moder. Hun er den allestedsnærværende, omsorgsfulde moder, der går i forbøn for os, når vi beder hende om det.
Under foredraget får vi at vide, hvordan man påkalder hendes hjælp og helbredende lys for os selv, vore kære og for en verden i uro og krig.
Maria har åbenbaret sig over to hundrede gange i vor tid overalt på Jorden. Dette bl.a. i Medjugorje i Bosnien, Kroatien, Japan, Portugal, Egypten etc. Hun har udført utallige mirakler og givet stærke budskaber til menneskeheden i vor tid.
Vi skal høre om nogle af hendes tilsynekomster, mirakler og de budskaber, som hun ofte har givet til børn, unge og uskyldige sjæle.
Jomfru Maria er en stærk kvindelig mester, der har tilbudt at hjælpe os med at finde vejen ud af vores sværeste karmiske dilemmaer på Jorden.

Pernille Povlsen kommer fra organisationen Summit Lighthouse, der udgiver den spirituelle undervisning fra de Opstegne Mestre og det Store Hvide Broderskab, som den er givet gennem Elizabeth Clare Prophet. Pernille har studeret og fulgt denne lære i 37 år og har fået kraftfulde redskaber til at gå den spirituelle vej. Hun holder foredrag og seminarer om bl.a.: Engle – De opstegne mestre – Saint Germain – Jomfru Maria – Den violette flamme – Tvillingeflammer, den højeste kærlighed. De syv strålers mestre og chakraer – Lyd og mantraers skabende kraft – Alkymi – Kabbala og meget mere.
Pris: 90/120 kr. for medlemmer/gæster.
Betaling: Beløbet betales ved indgangen.
ID: 240521PPOffnTFK