
Hypnose og virkning – foredrag v/ Michala Schmidt

Hypnose åbner op for en dybere refleksion over menneskets bevidsthed og indre natur. I dette foredrag vil vi se på hypnose som en psykologisk teknik – og som en tilstand, hvor forbindelsen mellem det vågne sind og de dybere lag af bevidstheden træder frem.
Hypnose kan ses som en midlertidig forskydning af opmærksomheden fra det ydre sansende plan til mere subtile områder, hvor vaner, forestillinger
og indtryk er lagret. Hvad der sker i hypnosen, vil vi stifte bekendtskab med i foredraget.
Foredraget vil yderligere belyse forskellen mellem hypnose og meditation, hvor hypnose ofte indebærer en guidet proces med forslag, der påvirker underbevidstheden – eller dele af dig. Meditation er typisk en praksis, hvor målet er øget klarhed, nærvær og indsigt. Begge tilstande rummer muligheder.
Målet med foredraget er at skabe en nuanceret forståelse af hypnose, hvor både hypnose og meditation ses som forskellige tilgange til sindets dybder, – og ikke som modsætninger. Hypnosen anvendes som psykologisk teknik til behandling af mennesker med forskellige udfordringer, som fx smerter, angst, dårlige oplevelser, vaner.
Der vil være små øvelser, hvor deltagerne er aktive.
Foredraget bliver afholdt i TFK’s lokaler
Pris: 100/140 kr. for medlemmer/gæster.
Betaling: Beløbet betales ved indgangen.
Om foredragsholderen:
Michala Schmidt er uddannet klinisk psykolog fra KBH Universitet i 1989. Specialist i psykoterapi børn og unge.
Haft selvstændig praksis siden 1985. Arbejder ud fra narrativ teori og værdigrundlag, har arbejdet med hypnose som redskab gennem 20 år, uddannet mindfulness instruktør, CFT (compassion focused terapi), NARM certificeret, EMDR.
#Hypnoterapi
ID: 260825MSCffnTFK