
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
”Forstå den spirituelle verden” TEOSOFI – DEN TIDLØSE VISDOM, kursusforløb ved Lene Pape

Ny kursusrække: 4 weekender ved Lene Pape
1. weekend: Lørdag den 18. Januar og søndag den 19. Januar 2025 kl. 10.00 – 16.30
2. weekend: Lørdag den 15. Februar og søndag den 16. Februar 2025 kl. 10.00 – 16.30
3. weekend: Lørdag den 29. Marts og søndag den 30. Marts 2025 kl. 10.00 – 16.30
4. weekend: Lørdag den 26. April og søndag den 27. April 2025 kl. 10.00 – 16.30
Pris: Kr. 750/ 950 pr. weekend for medlemmer/gæster.
I prisen indgår kaffe, the og lette traktementer. Frokosten sørger man selv for.
Tilmelding og Betaling til første weekend – klik på Find billetter:
Link til GUIDE – Bestil billet på Billetto
Dette er den første weekend, hvor vi håber, at disse weekender kan bringe os i en dybere kontakt med den tidløse visdom. Ved at dykke ned i disse 18 temaer i teosofien, vil vi bygge et grundlag, som du kan gøre brug af og tage med ind i andre åndsvidenskabelige temaer.
Under kurset benytter vi mystikken fra kristendommen, jødedommen, buddhismen og hinduismen som informationskilder. Vi høster viden fra Østens, Ægyptens og Vestens kulturhistorie og filosofier og tager udgangspunkt i åndsvidenskaben, som den er formuleret af de teosofiske pionerer og nutidige lærer. Vi kommer til at bruge litteratur af Martinus, Rudolf Steiner, Alice A. Bailey, Lucille Cedercrans, Asger Lorentsen, J.J. Hurtak med flere.
Kurset er bygget på natur- og religionsvidenskab samt symbollære.
Vær med til at skabe en god oplevelse, at få åndelig dybde, mening og skønhed ind i din bevidsthed, og at se din verden fra en ny vinkel.
Der vil være meditationer indlagt i forløbet.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i kurset.
NB! Max 20 deltagere.
| Lørdag d. 18. januar – 10:00 – 16:30 | Søndag d. 19. januar – 10:00 – 16:30 |
| Introduktion: Hvad er teosofi? Hvor stammer den teosofiske viden fra? Vi kommer på en historisk rejse for at finde frem til teosofiens fødsel i 1800-tallet og ser hvordan den har påvirket os helt frem til nutiden. Livets væsen: Indlæringsprocesser, de permanente atomer eller vores talentkerner programmeres. Søvnen, også kaldet den lille død. Dødsprocessen. Tilbagetrækning, renselse og enhed. Livet i de indre verdener efter den fysiske død: Oplevelser og indre processer i de astrale, mentale og kausale verdeners underplaner. | En ny inkarnation forberedes: Den fysiske fødsel. Genfødslens tidsperioder. De permanente atomers betydning for de nye legemer. Fødsel og opvækst. (Hvordan finder vi en instruktionsbog til livet, Teosofien giver os et bud på det). Chakraerne: Østen taler om de syv, Vesten taler om 33 chakraer, som vi bruger til energiformidling. Det bevidste og det ubevidste. Forvandling. Hvad sker der, når chakraerne åbnes? Hvordan påvirker det vore legemer – og deres relation til bevidsthedsudvikling. |
Hele programmet kan hentes her.

Om Lene Pape:
Foredragsholderen har gennem mange år arbejdet og interesseret sig for den indre side af livet. Studeret mange forskellige traditioner, der beskriver den sjælelige og åndelige side af Verden. Oplevet mange spændende energifyldte åndelige steder i Europa på lys/energi rejser. Er fortrolig med ritual arbejde gennem mange år i forskellige grupper og loger samt en barndom med glæde for kirke ritualer. Underviser og foredragsholder, blandt andet i Esoterisk astrologi, Herkules myte forståelse, englehierakier, menneskets indvielses rejse, menneskets kultur historie, den skjulte visdom, m.v. samt grundforståelse af Teosofi.
#teosofi
ID: 250118LPPkfyTFK