
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
FERNISERING – SYNGENDE BILLEDER ved Lisbeth Hultmann

Lisbeth Hultmann fortæller om sine billeder, – og herudover byder aftenen på lidt musisk underholdning + bobler og snacks.
Mød op og nyd Lisbeths billeder, mens hun spiller og synger.
Pris: 40 kr. som støtte til TFK
ALLE ER VELKOMNE

Lisbeth Hultmann er uddannet klassisk sanger og har altid elsket det eksperimenterende – det legende og det evigt nyskabende.
Derfor bliver hendes billeder også i første omgang til meget hurtigt og impulsivt og uden for meget kontrol.
’På denne måde er der mulighed for et frit flow fra underbevidstheden’, – siger hun.
Billedskabelsen foregår altid i oprejst stilling og gerne med bevægelse og toner til, – og det er ofte først flere dage efter denne tilblivelse, at hun kan se figurer og landskaber, som hun så arbejder videre på og derefter trækker frem i front af billedet. – Ofte til stor undren for hende selv.
Sideløbende med sangkarrieren på Den Jyske Opera og DR har hun udstillet sine billeder i virksomheder, som bl.a. Rambøll, på Nordisk Kunst i Århus, – i sin hjemby Gilleleje i de første år med ’Kunst på Filetfabrikken’ og senere på Martinus Center, Klint. Hun har i sine optrædener med sin performancekunst brugt sine billeder i et scenarie, hvor både stemmen, kroppen og billedet indgår.

Lisbeth Hultmann er uddannet klassisk sanger med en fortid på Den Jyske Opera og DR og forfatter til flere bøger om stemmen. Spirituelt er hun opvokset med Martinus` kosmologi og verdensbillede, og uddannet som gestaltterapeut. Hun har igennem mere end 30 år undervist og afholdt kurser i “Stemmens Kraft” i både ind- og udland.
#healing
ID: 250228LHUffnTFK