
FANTASIENS KILDE – workshop i kunstterapi #1 ved Tine Borg

Fire eftermiddage til en samlet pris:
#1: Fredag den 13 nov. 2026, kl. 15.00 – kl. 18.00
#2: Fredag den 20 nov. 2026, kl. 15.00 – kl. 18.00
#3: Fredag den 27 nov. 2026, kl. 15.00 – kl. 18.00
#4: Fredag den 04 dec. 2026, kl. 15.00 – kl. 18.00
I denne workshop skal vi over fire eftermiddage arbejde kreativt i en kunstterapeutisk ramme – vi skal tegne og male ud fra visualiseringer og fantasirejser. Det kreative findes i os alle, og det kan være meget berigende at fordybe sig i.
Kunstterapi er en måde at komme i kontakt med sig selv på, hvor man tegner og maler og reflekterer.
Jeg elsker særligt den del af kunstterapien, hvor man arbejder ud fra guidede visualiseringer og fantasirejser. Her får man mulighed for at åbne for kreativiteten, flyde med livets strømme og komme i kontakt med fantasiens kilde.
Det kræver ingen forudgående tegne- og malefærdigheder, bare lyst og nysgerrighed. Her er alle tegninger rigtige.
Materialer er inkluderet i prisen.
Pris for samlet kursusforløb (4 gange) inkl. materialer: 1200/1400 kr. for medlemmer/gæster.
I prisen indgår kaffe, the og lette traktementer.
Tilmelding og betaling: Bestil billet i god tid inden workshoppen! – Se nederst på siden.
BEMÆRK: max 6 deltagere + 1 køkkenvagt

Tine Borg er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og psykoterapeut m. speciale i kunstterapi fra PUC. Hun har udstillet og modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, hun har bl.a. undervist på en kunstskole for børn og arbejdet med kunstterapi i mange forskellige sammenhænge.
#kunstterapi
ID; 261113TBOkfyTFK