Kom og oplev en magisk eftermiddag, hvor Katja fortæller historier fra mytefortællingernes land inspireret af fortællinger fra Clarissa Pinkola Estes bog “Kvinder, der løber med ulve”. Fortællingerne handler om at slippe Vildkvinden fri og genfinde den dybe kontakt til vores følelser og intuition.
Alt for ofte er vi idag afskåret fra vores indre og vilde natur, og dermed også fra vores egen kreativitet. Samfundet har pålagt os at være ” civiliserede”, velopdragne og pæne. Dybt inde i alle kvinder er der et vildt og naturligt væsen, en kraftfuld styrke, fuld af gode instinkter, lidenskabelig kreativitet og tidløs viden.
Katja vil også fortælle sin slægtshistorie, og derigennem komme ind på, hvordan de historier, som vi igennem livet har opbygget/fortalt om os selv, i høj grad bestemmer, hvordan vi håndterer og forstår livet.
Bare mød op, DET ER GRATIS og alle er velkomne.
Katja er pensioneret folkeskolelærer og historiefortæller.
#myter
ID: 240405KMØdrpTFK
TFK inviterer en gang om måneden til GRATIS workshop. Alle er velkomne.
Møderne har forskelligt tema og vil være den første fredag i måneden med mindre det er en helligdag, så foregår det den efterfølgende fredag.
Drop In er uhøjtidelige arrangementer, der ikke kræver forhåndsviden eller kendskab til emnet, blot interesse i at få ny viden og møde andre mennesker.