
DISCIPLENS MAGISKE REJSE – foredrag v/ Carsten Hald

Et oplæg om sjælens rejse mod større klarhed og en mere inkluderende forståelse af det levende univers af kræfter og energier.
Denne strøm, der uophørligt flyder igennem os, former og påvirker de relationer vi indgår i, og som vi uundgåeligt tvinges til at deltage i.
Det er en rejse, hvor bevidstheden konstant åbner sig for nye lag af virkelighed, og sjælens egen kvalitet bliver den drivende impuls, der styrer udviklingen.
I den esoteriske tradition beskrives denne rejse som en udviklingsvej, drevet af en serie af gennembrud, der også benævnes: indvielser.
Disse indvielser muliggør menneskets mulighed for at samarbejde mere bevidst med de energier og kræfter, der gennemstrømmer livet og universet.
I aftenens forløb vil der indgå meditation, foruden gennemgang af esoteriske teorier og foredraget er velegnet for såvel nybegyndere som mennesker, der allerede har kendskab til teosofi.
Foredraget bliver afholdt i TFK’s lokaler
Pris: 100/140 kr. for medlemmer/gæster.
Betaling: Beløbet betales ved indgangen.
Om foredragsholderen:
Carsten Hald har i en lang årrække arbejdet intensivt med og ikke mindst studeret meditation, bl.a. i intensivt samarbejde med Niels Brøndsted og Jan Ruben. Carsten har desuden gennemgået det udfordrende og berigende studieforløb i Arcane School, som kan regnes for et af de få centre i verden, hvor der undervises direkte i esoterisk og okkult meditation, med det ene formål at gøre mennesket sjælsbevidst.
Efter endt studieforløb har Carsten selv fungeret som hjælpelærer i Arcane School, de seneste 10 år. Dette har beriget indsigten i og forståelsen af de store kulturelle og regionale forskelle, der eksisterer i tilgangen til åndelig udvikling.
Derudover har Carsten gennem en årrække undervist og holdt mange foredrag og kurser både herhjemme og i udlandet.
#Sjælensrejse #Indvielser
ID: 261027CHAffnTFK