Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

CHARTRES KATEDRALEN OG LABYRINTEN, foredrag ved Ann Bjerre

28. november 2023 - 19:00 - 21:30

Giv dig tid til en magisk aften i selskab med den gotiske Katedral Chartres og vandringen i Labyrinten.
Det levende og indsigtsgivende foredrag tager udgangspunkt i bogen ”Vand til vin – Katedralen og budskabet om livsglæden”

I byen Chartres – beliggende cirka 80 kilometer syd for Paris – ligger den berømte katedral Notre Dame de Chartres. Dette vidunderlige bygningsværk blev grundlagt i 1020 og genopført efter en brand i 1194. Katedralen gemmer på en historie, der indeholder alt, hvad et spirituelt pilgrimshjerte kan begære.

Glæd dig til fascinerende indsigt og intens opdagelsesrejse ind i katedralens univers. En vandring fuld af magi, symboler og skjulte forbindelser og budskaber. Som en vandring i naturen, vil du her hente inspiration, energi og lade dig fordybe i labyrinten, der pryder katedralens gulv, mod det Himmelske Jerusalem. Du vil lade dig berige og beruse af katedralens Rosenvinduer, og ved mødet med den Blå Madonna, overgiver du dig til hendes skønhed og blå farve – som blomsten Forglemmigej.

Læn dig tilbage og vær med på pilgrimsvandring i Chartres Katedralen, der byder på eventyrfortælling, citater fra bibelen – og budskaber til det 21. århundrede.

Foredraget er inspireret af Ann Bjerres seneste bog “Vand til vin – Katedralen og budskabet om livsglæden”.
Denne aften vil du kunne købe Ann Bjerres bøger til særlig pris.

Ann Bjerre er uddannet Translatør i Fransk og korrespondent i Italiensk med en mangeårig baggrund som underviser i personlig udvikling, coaching, karriererådgivning samt kursusleder. En vandring på el camino i 2004 blev en spirituel åbning – og har lige siden arrangeret pilgrimsvandringer og retræter i Danmark, Europa, Israel og Jordan. Ann Bjerre er forfatter til fire spirituelle bøger og arbejder med clairvoyance og healing, individuelt som uddannelses forløb.
https://www.annbjerre.dk/

Pris: 90/120 kr. for medlemmer/gæster
Betaling: Beløbet betales ved indgangen.

ID: 231128ABJffnTFK

Detaljer

Dato:
28. november 2023
Tidspunkt:
19:00 - 21:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Teosofisk Forening København
Sankt Knuds Vej 27A
Frederiksberg C, København,1903Danmark

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev for at få information om nye kurser og foredrag