Den mystiske erfarings betydning i filosofi og videnskab har i århundreder stået i skyggen i forhold til den empiriske fortælling om naturen og menneskets placering i den. Filosofferne søgte i antikken og middelalderen visdom og ikkke blot rationel logik. Aksel Haaning trækker linjen op til i dag.
I de seneste årtier er der genfundet strømninger i den europæiske idéhistorie, hvorved overset og glemt mystisk gnosis og religiøse traditioner på ny viser os en dybere forbindelse mellem menneskets sjælelige dimension og naturen. Filosofi og spiritualitet var vigtige for hinanden i antikken og fortsat for middelalderens filosoffer, magikere, teologer og alkymister. Dette foredrag tager springet ind i nutidens naturforståelse med genbesjæling af et indre liv i naturen.
Foredraget vil præsentere temaer og store skikkelser fra idehistorien f.eks. Paracelsus i 1500-tallet samt danske digtere og filosoffer fra Guldalderen.
Om foredragsholderen
Aksel Haaning er magister i middelalderens latin med ph.d. i videnskabsstudier og ansat på RUC. Han har bl.a. skrevet bøgerne “Den kristne mystik – fra middelalderens verden”, “Naturens Lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance bd. 1-2.” og senest Aurora eller Morgenrøde i 2021.
Foredraget bliver afholdt i TF’s lokaler
Pris: 90/120 kr for medlemmer/gæster.
Betaling: Beløbet betales ved indgangen.
Der er også mulighed for at deltage ONLINE, bestil billet inden foredraget!
#filosofi
ID: 240409AHAffyTFK