Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Åndskristendom – den kristne spirituelle lære – foredrag v/ Claus Grotrian

27. januar 2026 - 19:00 - 21:30

Foredrag om Kristendommens udvikling gennem de seneste 2000 år.

Der findes i dag hundredvis, hvis ikke tusindvis af kirker, sekter og varianter af Kristendommen. Bibelen er blevet ændret utallige gange, og det kan være svært at opnå en komplet trosforståelse kun baseret på Bibelen og andre hellige skrifter.

Vi kan som mennesker godt med rimelighed forlange, at der findes tydelige, logiske og sammenhængende forklaringer på livets store (og små) spørgsmål.

Det schweiziske dybtrancemedium Beatrice Brunner (1910-1983) er et af de bedste kristne dybtrancemedier gennem nyere tid og organisationen omkring hende tiltrak fra 1948-1983 hver uge hundredvis af ”live” tilhørere til dybtrancesessionerne, hvorfra alt det formidlede blev enten nedskrevet stenografisk eller optaget på lyd eller video. Nogle teologer erklærer, at dette er det helligste budskab, som er modtaget siden Jesus Kristus’ død.

De modtagne budskaber (se www.glz.org eller www.glz.org/en for engelsk) er det mest fascinerende, komplette og overbevisende materiale, som giver forklaring ikke blot på livets store, men også ”små” spørgsmål. Eksempel? Reinkarnation ER en del af Kristendommen.

Pris: 100/140 kr. for medlemmer/gæster.
Betaling: Beløbet betales ved indgangen.

 

Om Claus Grotrian:

Claus Grotrian har kendt Åndskristendommen (tysk: ”Geistchristentum”) siden begyndelsen af 1990-erne, da han som ung civilingeniør boede og arbejdede i Schweiz. I dag arbejder han som headhunter i egen virksomhed i IT-branchen, baseret i Vallensbæk Strand. Han er de seneste år gået i dybden med Åndskristendommen, baseret på ca. 14000 siders skriftligt materiale fra www.glz.org, der forvalter den åndelige arv efter Beatrice Brunner.

 

 

 

Flere infos om Claus: www.linkedin.com/in/clausgrotrian

Yderligere info: www.kristendom.org

 

#aandskristendom

ID: 250127CLGffnTFK

Detaljer

  • Dato: 27. januar 2026
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:30
  • Begivenhed Kategori:

Sted