Søg
Close this search box.
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

TÆND DIN YOGA-KNAP, foredrag ved Emmamaria Vincentz

14. marts 19:00 21:30

Kan børn lave yoga? Gider de det? Er det ikke noget spirituelt eller religiøst? Og kan alle være med? Kom og få svar på disse og mange andre spørgsmål om, hvorfor børneyoga er en vigtig antidote til den moderne verdens travlhed, og tydelige ubalancer.

De sidste 12 år har børneyoga tiltaget i popularitet i både daginstitutioner, skoler, fritid, sport, terapeutiske sammenhænge og privat. Dette med god grund. Børneyoga kan nemlig noget end de mange krav til akademisk formåen og at skulle blive til noget med dertilhørende købekraft for flere materielle goder. Børneyoga holder og kan tages med på farten for at støtte sundhedsfremme, forebyggelse samt den vigtige følelse af samhørighed med andre og noget, der er større. Yoga er nemlig ikke blot symptombehandling.

Med flere og flere diagnoser, angst og depression, der ser nye højder, har vi brug for en ny tilgang til en væren, som ser det hele menneske og støtter os i, at vi er forbundet med hinanden og særligt den natur og økosystemer, som vi har kompromitteret.

Kom og hør, hvorfor børneyoga er så populært, hvad det er for en magisk makrel, og hvordan du med lid, men godt kan introducere det for dine egne børn og børnebørn. Det kan ske som små dryp i hverdagen for en bedre dagsrytme, kropsbevidsthed og ro. Foredraget vil være en let blanding af anekdoter, små lette øvelser, lyd, storytelling og baggrundsviden.

Husk – voksne kan også lave børneyoga. De har også været børn engang.

Vel mødt til en yogafantastisk aften.
“Yoga for mig er det sted, hvor alt er lige som det skal være”.

Underviser:
Som forfatter til to populære børneyogabøger er Emmamaria Padma Vincentz passioneret for at bringe den yogiske og ayurvediske sundhedsvisdom til børn og unge for at støtte dem i at passe godt på sig selv, hinanden og Jorden og gå med hjertet forrest.

Pris: 90/120 kr. for medlemmer/gæster
Betaling: Beløbet betales ved indgangen

ID: 230314EVIffnTFK

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev for at få information om nye kurser og foredrag